DR.dk P1-morgenradio

IMG_1649

Lørdag morgen. Op på 6:00 for at lande i DR-byen og videre ind i P1s morgenstudie og fortælle om dagens online Copenhagen Tegnemarathon – og lidt om børn og tegneglæde, samt deres udfordringer. Med var en studerende Troels fra uddannelsesteamet, Carla fra børneholdet og Carlas mor der også tegne med under tegneventen.

Har du en computer kan du klikke dig direkte ind til programmet og lytte: Vælg kl. 8:50 “Tegnemarathon går online“.

Orkan

Du kan bygge et vind-og-skævt hus og du kan bo i det – men kan det tåle en orkan. At bygge et hus der kan tåle en orkan, kræver håndværksmæssig kunne og bevist handling.

Kan din tegning tåle en orkan? Jeg ser mange ny-tegninger udført sirligt og med passion. Men knap så mange der indeholder de klassiske discipliner og retningslinjer. Tegninger renskuret for et væld af tegneteknikker blandet sammen. Tegninger udført med den konsekvens en tegning kræver for at fremstå held og fuld.

Derfor giver det mening for mig at undervise i tegning. Det betyder noget for mig, at se en ung tegners værker vokse fra det rene kludetæppe – til den ren kunst. At mestre at tegne. At bygge et hus der kan tåle en orkan.

Copenhagen Tegnemarathon

Jeg glæder mig til DRAWINGMARATHON som i år bliver et gratis online event. Og jeg er spændt på hvor mange der deltager og lægger billeder ud på Instagram under hashtagget #drawingmarathon17cph. Dato 11. november 2017.

Designskole

Her kan du se en film fremstillet til at stimulerer din egen fantasi. Filmen er bygget over collager, inspirations boards og mood boards udarbejdet af børn fra 7 år til voksne. Du kan se de enkelte mood boards under linket ved samme navn.

YouTube-kanal

Lidt efterårsfarvenyt: Nu har jeg fået min egen YouTube-kanal

Absolut første film fra min side kan ses på YouTube-kanal – endnu et sjovt legetøj, der kræver udvikling og finjustering fra min side, ved ikke hvad jeg har gang i. Jeg underviser min studerenden i, at det er gennem aktion de udvikler sig som kunstnere, at gøre noget, kaste sig ud fra 5. uden sikkerhedsnet, at turde fejle – at fejle fejle fejle og blive mer´og mer´sublim i sin kunst – sine erfaringer og sit mod. Mod til at blive bedst udgave af det de drømmer om at være eller blive. Jeg er deres barre de skal krydse hver dag, jeg spænder ben for dem, det er ikke min mission at “please”. Jeg bær´dem, føler med dem. De er mine medspillere i – at gøre verden til et smukkere sted at leve i. “My art is to create artists”.

DR-Ultra/Orla Prisen

ORLAPRISEN

Mine tegneglade børn bedømmer illustrationer i fem børnebøger. DR-Ultra filmer børn hel dagen på Børnenes Design og Tegneskole.

Se filmene her:

IMG_1374

Maria Emilie Prehn fra DR-Ultra er ved at instruere vores tegneglade børn inden de skal filmes og fortælle om deres mening om illustrationerne i Orla-prisens kategorier.

Bøger Bøger Bøger

20170918_100527

De digitale medier gør det nemt at finde materiale til tegning, kreative opgaver og design. Men at sidde med en bog i hånden, mærke papir og nyde lyden at knitren når man vender blad for blad – det kan ikke gøres bedre og mere subtil.

Akademiets Skoler har vi en fin samling bøger, der anvendes i tegneundervisningen og som også børn og teenager på Børnenes Design og Tegneskole, har glæde af.

København min by

IMG_1362

Vil du bo i byen og hvor meget bruger du byen (red. København)? Handler det “at bruge byen” om, at deltage i byens aktiviteter?

Min vinkel er, at det ikke handler om at “bruge byen” men om at være byen. Jeg er indfødt Københavner. Og selv om jeg nu bor i landzone og arbejder “i byen” er jeg fortsat “byen”. Byen vil ikke skilles fra mig – vi er en og samme puls.

Derfor er det såre oplagt, at Akademiets Skoler har til huse nær Københavns Centrum, nemlig i Stockholmsgade 33 i indre Østerbro.

I vores dejlige tegneatelier tegnes der med koncentration og nærvær, glemt af byen når vi tegner. Dog ligger byens puls lige uden for vores vinduer og den kryber ind i vores arbejde. På den måde føler vi os som en del af et større hele, et drys af noget kosmopolitisk. Vi kigger ned på papiret og ud på verden på samme tid. Vi er fokuseret på vores tegnearbejde og rummer samtidig verden omkring os. Det er dét byen gør ved os.