Godt jeg ikke levede dengang

Alder har aldrig optaget mig, faktisk har jeg ikke på noget tidspunkt helt kendt min alder. Da jeg var ung følte jeg mig som en olding (for meget refleksion): ”Op i årene” som en person ned af aldersstigen (lidt “for” frisk).

Men nu er jeg sat helt på plads af mine studerende, læs bare:

Studerende: Nor, levede du da der ikke fandtes DK-kort?

Nor: Ja. Og jeg levede også da der var sporvogne.

Studerende: Men hvordan betalte man så. Gik man altid rundt med penge?

Nor: Ja, man havde altid kontanter på sig, men man kunne også betale med checks.

Studerende: Hvad er checks?

Nor: Checks var et hæfte med sedler hvori man selv kunne skrive et beløbet på, hvor meget man ville betale og give til modtager. Og gi´ checken til modtager.

Studerende: Kunne man bare skrive en seddel?

Nor: Nej, hæfter var fortrykt i banken.

Studerende: Men hvordan fik man så pengene?

Nor: Den der havde fået en checks gik i banken og fik pengene udbetalte eller fik pengene sat ind på ens bankkonto.

Studerende: Bare sådan?

Nor: Nej, banken skulle først ringe til den anden bank og spørge om der var penge på kontoen.

Studerende: Der må godt nok have været mange ansatte i bankerne!

Nor: Men der var også girokort.

Studerende: Hvordan fungerede det?

Nor: Man fik sine regninger på et girokort. Så gik man i banken og betalte regningerne. Men det kostede penge. Så hvis du ikke havde et checkhæfte, gik du i banken og hævede pengene, og med kontanter i tasken gik du på posthuset hvor det var gratis at betale sine regninger. På posthuset stod man altid i lang kø omkring hver den første i måneden. Når du kom til skranken betalte du dine regninger med kontanter.

Studeren: Godt jeg ikke levede dengang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *