Betyder visuelt – blot at se?

IMG_1257

I ”gamle” dage var det at tegne et skilt, udfærdige en flot reklame eller finde på et logo noget som blev udarbejdet af håndværkere. At fotografere var også et håndværk. Computerens indtog betød en udvaskning af håndelag, og byerne er nu fyldt med dårligt udførte skilte fordi bogstaverne danser der-ud-af efter deres egen uskønne logik. Fotografiet er overtaget af enhver der kan trykke på en knap, vi overdænges med visuelle identiteter som forgræmmer verdenen.

At styrke det visuelle øje, stille skarpt og være kritisk er en måde at forny og forskønne vores omgivelser. Det giver en stor indre tilfredshed og skærper indlæring og kvalitetssansen. De udfordringer er man aldrig for ung eller for gammel til at give sig i kast med. Derfor er det en stor fornøjelse for mig, at undervise i skriftskitsering på Akademiet Skoler. Her eksperimenter unge mennesker med det visuelle – det visuelle har mange ansigter, ansigtet har kun to øjne og de skal bruges.

Billedet er fra Arnold Busck boghandel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *